De økonomiske fordele og regler for erhvervsleasing
Leasing handler ikke kun om at dele betalingen op, men også om at bruge virksomhedens penge smartere. Når du investerer i udstyr, maskiner, inventar eller IT, har du grundlæggende to muligheder: Køb eller leasing. For mange virksomheder kan leasing give nogle klare økonomiske fordele.
Behold pengene i virksomheden
Hvis du skal investere 1.000.000 kr. i nyt udstyr, skal du ved et kontantkøb betale hele beløbet med det samme. Med leasing fordeler du i stedet betalingen over eksempelvis 24, 36, 48 eller 60 måneder. Det betyder, at du kan beholde mere likviditet i virksomheden. Pengene kan i stedet bruges til at skabe vækst, købe lager, ansætte medarbejdere, investere i salg eller bare give virksomheden en stærkere likviditet.
Udstyret arbejder for virksomheden, mens du betaler for det over tid.
Skattefordele ved leasing
For at gøre det nemt, har vi lavet et konkret eksempel.
Køber virksomheden udstyr for 1.000.000 kr., kan der som udgangspunkt afskrives med op til 25 % af den resterende saldo om året, hvilket betyder at det i dette eksempel tager omkring 13 år, før hele investeringen er skattemæssigt afskrevet.
Leaser virksomheden udstyret i 24 måneder, fratrækkes leasingudgiften løbende. Når de 24 måneder er gået, er hele leasingudgiften fratrukket og skattemæssigt afskrevet. Så ved at vælge leasing, kan det give en væsentligt hurtigere fradragsprofil end ved et traditionelt køb. Det er interessant, fordi et fradrag i dag kan være mere værd for virksomheden end det samme fradrag mange år frem i tiden.
bevar likviditet til vækst
Hvis din virksomhed har 1 mio. kr. til rådighed til at investere i udstyr for, kan det være en god ide at lease udstyret og beholde en stor del af likviditeten i virksomheden. Hvis de penge kan bruges til at skabe mere omsætning eller vækst, kan leasing være en langt mere effektiv måde at anvende virksomhedens likvide midler på.
Det handler ikke kun om hvad udstyret koster eller om man har råd til at købe det, men også om pengene kan bruges smartere andre steder.
Få en mere forudsigelig og fleksibel økonomi
Med leasing fordeles investeringen over en aftalt periode. I stedet for en stor engangsbetaling får virksomheden en forudsigelig månedlig leasingydelse. Det gør det lettere at budgettere og planlægge virksomhedens økonomi. Du ved hvad leasingen koster måned for måned og kan samtidig bruge udstyret til at skabe omsætning.
Som virksomhed er det vigtigt at overveje hvor pengene skaber mest værdi. Leasing kan gøre det muligt at investere i nødvendigt udstyr uden at binde hele beløbet i aktivet. Du får adgang til det udstyr virksomheden har brug for, samtidig med at du bevarer økonomisk handlefrihed.
Køb eller leasing?
| Køb kontant | Leasing | |
|---|---|---|
| Stor Engangsbetaling | ✓ | ✕ |
| Bevar likviditet | ✕ | ✓ |
| Betal over tid | ✕ | ✓ |
| Forudsigelige ydelser | ✕ | ✓ |
| likviditet til vækst | ✕Mindre fleksibilitet | ✓ |
| Afskrivning | ✕Afskrives over tid | ✓Følger leasingperioden |
Det handler ikke kun om prisen
Det handler ikke kun om prisen, men også om den samlede økonomi og om hvordan finansieringen passer til virksomhedens likviditet, skat og planer for vækst.
Hos LeasingHelper sammenligner vi tilbud fra flere leasingselskaber og banker, så du kan få markedets bedste leasingløsning.
Du sender os det, du skal investere i, eller det tilbud du allerede har fået, så undersøger vi markedet for dig. Det koster ikke noget at få et tilbud, og der er ingen forpligtelse til at gå videre.
Få et uforpligtende leasingtilbud hos LeasingHelper.